|

Illustration: Bodil Molich
For 5. år i træk inviterer
Dansk PEN sammen med
Dansk Forfatterforenings og
Danske Skønlitterære Forfatteres Internationale Udvalg
til det traditionsrige sommerarrangement om drømme og visioner i gårdhaven ved Dansk PENs sekretariat. I år udvides det til en
Menneskefestival om drømme og visioner
i dagene fra den 11.-14. august 2011 på Vesterbro og Christianshavn
med erindringsværksted, højskoleaften, fremtidsværksted, en fotografi- og maleriudstilling, en aften om livsfortællinger,
en erindrende musikalsk forestilling, en anderledes gudstjeneste og som afslutning: den årlige litterære havefest - i PEN-regi.
Mød bl.a.
Amulya Malladi (Indien),
Nassrin el Halawani (Egypten),
Aihua Yan (Kina),
Marina Testa Pedersen (Argentina),
Jan Pêt Khorto (Syrien),
Cecil Rajendra (Malaysia)
Basim Alansar (Irak),
Kirsten Thorup,
Flemming Jensen,
Tomas Lagermand Lundme,
Lotte Arnsbjerg,
Bent Melchior,
Simon Fruelund
og teatergruppen Asterions Hus (DK)
samt mange flere.
Festivalens tema er livsfortællinger. Både vore egne og andres.
I den forbindelse udgives også en portrætsamtalebog om at ville og kunne, hvor en lang række personer fortæller om deres liv og kunst – og forholdet mellem de to, en erindringsroman, en bog med optegnelser fra ophold i frivillige europæiske arbejdslejre efter 2. verdenskrig, en kurdisk-syrisk digtsamling samt en monolog baseret på kinesiske oplevelser under Kulturrevolutionen.
Festivalen er arrangeret af Michael Svennevig.
Vel mødt til 4 dages
Menneskefestival om drømme og visioner
fra den 11.-14. august 2011
Festivalprogram:
Festival-trailer
|